Christopher Jamison:

At finde et helligt rum

Retur til forsiden      Retur til bogoversigten                      

Jamison er kendt fra tv-serien ”Fyrre dage i kloster”. Om 5 mænd som i 40 dage lever efter et klosters gamle, gamle regler og opdager, hvor livsforvandlende de er selv for moderne mennesker.

Bogen har undertitlen ”Klostervisdom for moderne mennesker” og det er så ægte en betegnelse som overhovedet tænkeligt. Det er præcis det, den kloge Abbed Jamison gør: Med stor visdom og pædagogisk perfektionisme fører os ind i den regel, som Benedikt skrev i 500 tallet og tydeliggør, hvor stor hjælp til et moderne liv, vi kan hente der.

Forfatteren kan sit kram om klostervisdom og livet i det moderne samfund. Træfsikkert har han valgt emner som: Stilhed, lydighed, fællesskab og håb. Hvor man tænker, det er ikke noget for mig (fx lydighed), så formår han at forklare, hvorfor netop lydighed (der er knyttet til lydhørhed) er yderst relevant for at opnå det, man gerne vil: Fællesskab og håb.

Og han er pædagogisk til fingerspidserne. Hver gang man tænker: Hvad med denne eller hin indvending, så svarer han på den næste side. Og skulle man stadig ikke være overbevist, henviser han til TV-serien og den erfaring, de 5 gjorde uge efter uge for øjnene af 3 millioner tv-seere. Det er ikke bare noget, han påstår, men erfaret liv han deler med os.

Det er så klart den bedste bog om spiritualitet udgivet i år, i 2007 og måske siden 2006. Fagligt i top. Pædagogisk i top. Nutidig relevans i top. Tag og læs!

Poul A. Beck

 

Boedals forlag

 

 

Retur til forsiden   Retur til bogoversigten