Kristus, du overvinder alt!

Kristus, du holder hele verden i din hånd.

Ingen ting er for lille for dig.

Ingen opgave for stor for dig.

Ingen fristelse så stor, du ikke kunne modstå den.

Ingen sygdom så kraftig, du ikke kunne helbrede den.

Ingen lidelse så voldsom, du ikke kunne udholde den.

Intet mørke så tæt, du ikke kunne oplyse det.

Ingen nat så lang, du ikke kunne gå gennem den.

Intet kors så tungt, du ikke kunne bære det.

Ingen død så svær, du ikke kunne overvinde den.

Intet var dig for vanskeligt.

Det er vor redning.

 

 

 Poul A. Beck

Retur til forsiden Retur til siden med eftertanke