Nyheder fra Freelancepræst

cand. theol. Poul A. Beck

Kære Modtager. Her kommer mit  nyhedsbrev 2017-1.

 

Indhold:

  • Nytårshilsen

  • Ny bog

  • Workshops om bogen

Rigtigt godt nytår. Der er meget, vi kan frygte og være bekymrede for i denne periode af vores liv. Med god grund. For truslerne er reelle nok.
Der er bare noget, som er endnu mere virkeligt: Gud og hans udødelige kærlighed. Han er altid den stærkeste. Hos ham har mennesker i årtusinder fundet styrke og håb. Selv i de værste situationer.

 

Lyset skinner i mørket og mørket overvandt det ikke. Sådan beskriver evangelisten Johannes vore livsvilkår dengang som i dag. Lyset skinner (i nutid - ikke datid), for mørket greb eller overvandt ikke Guds Lys - og vil heller ikke gøre det i 2017. Lyset skinner stadig.
Derfor: Godt nytår. For det vil det blive - i Guds barmhjertigheds Lys. Uanset hvad vi end må møde i det nye år.

Derfor er det også min glæde nedenfor at  præsentere min fastebog, der snart udkommer.
Se hvad Biskoppen og præsten skriver om bogen.

Jeg kommer tillige rundt i hele landet og præsenterer bogen på festlige og farverige workshops.
Se, hvornår der er en workshop i nærheden af  dig - fra Aalborg til København.

Med venlig hilsen

Poul A. Beck

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Frihed og fred
En meditativ vandring i fasten
Bogen udkommer d. 20. januar og kan købes overalt.

I bogen får du 40 meditationer - en til hver dag i fasten på vej mod påske og opstandelsens nye liv. En rigtig brugsbog.

 

Biskop Henrik Stubkjær, Viborg:
Med denne lille bog giver Poul A. Beck en hjælp til de mange mennesker, der midt i tidens travlhed, larm og overfladiskhed søger et gudsnærvær, der giver kræfter, skaber sammenhæng og finder ind til menneskets dybeste identitet.
En fin praktisk indføring i fastens åndelig fordybelse gennem de tre centrale begreber: renselse, oplysning og forening.
En vigtig understregning af Guds tiltale, som sendelse og styrke til livet i tro og handling, i kirke og samfund. 

 

Præst i Missionsforbundet Gunni Bjørsted:
Denne vandre-guide er virkelig livsnær og livgivende vejledning. Den er skrevet ud af personlige erfaringer - både forfatterens egne og den kristne traditions.
Gennem skønne symboler, der er lige til at tage til sig og har dybde, åbnes vinduerne til nye udsigter og til bearbejdning af vores livserfaringer i Guds kærlige nærvær.
Der er så meget håb i denne guide. For den øser af en nådesfyldt teologi, som giver mod på at tage livtag med tilværelsen.

Frihed og Faste.
En meditativ vandring i fasten
udkommer d. 20. januar

Klik her hvis du har spørgsmål, ønsker eller kommentarer

Workshops med præsentation af bogen

På nedenstående workshops, præsenterer jeg bogen.
I smukke billeder og varme farver.  Flot og festlig. En god vits får vi også.

Jeg fortæller om den trefoldige vej, der gennemsyrer hele bogen.
Den vej som vort hjertes vandring går ad.
En vandring, der fører ind i Guds kærlige favn og leder til nyt liv.

Vi ser nogle af billed-meditationerne fra bogen og hører måske en eller to af de små skarpe fortællinger, du også får i bogen.

En dynamisk workshop, hvor du er velkommen til at blande dig.
Sammen kan vi kun blive klogere på verdens bedste nyhed nogen sinde: Guds kærlighed. 

Naturligvis er der kaffe/the, og du kan købe bogen efter 20. januar. Kontant eller MobilePay.

Kom kun nærmere.
Jeg håber, vi ses.

Workshops afholdes her:

 

Aalborg
2. februar kl. 19:00
Vor Frue sognegård
Niels Ebbesensgade 2 C,
9000 Aalborg

Randers
1. februar kl. 19:30
Ådalen retrætecenter
Gl. Viborgvej 400
8920 Randers NV

Viborg
11. januar kl. 19:30
Vestervang Kirke
Rugvænget 6
8800 Viborg

Odense
5. januar kl. 19:00
Kristuskirkens Café
Klosterbakken 11
5000 Odense C

Ringsted
22. februar kl. 19.00
"Laden"
Vetterslev Bygade 27
Vetterslev
4100 Ringsted


Solrød Strand
16. februar kl. 19.30
Nærmere info på
www.solrodfrikirke.dk,
Vi mødes på det lokale bibliotek eller en skole.
Stedet offentliggøres senere på hjemmesiden

 

Velkommen på en af de workshops, der holdes over hele landet.

Klik her hvis du har spørgsmål eller kommentarer til en workshop

 

 

 

 

Jeg håber, at du må finde glæde og inspiration ved dette nyhedsbrev.

Poul A. Beck

PS: Du modtager denne mail, fordi du har tilmeldt dig på min hjemmeside eller har været tilmeldt en retræte.

Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyheder engang imellem, behøver du blot at skrive det til mig.

 

 

til forsiden: AandeligVejledning.dk