Nyheder fra Freelancepræst

cand. theol. Poul A. Beck

Kære Modtager. Her kommer mit nyhedsbrev 2017-4.

 

Indhold:

Glædelig Advent
På søndag er det første søndag i advent. Et nyt år i kirkens lange historie tager sin begyndelse. Det er endda et ”nådeår”.

Jesus vender hjem til Nazaret og forkynder glad og overbevisende, hvorfor han netop er blevet døbt (kap 3) og har gennemlevet en 40 dage lang prøvelse i ørkenen (Kap 4, første del). Nu er han klar til at påbegynde sin mission.

Det, han er kommet for, nemlig:
       for at bringe godt budskab til fattige,
       for at udråbe frigivelse for fanger
       og syn til blinde,
       for at sætte undertrykte i frihed,
       [Kort sagt] for at udråbe et nådeår fra Herren.

Frihed fra den (åndelige) fattigdom, der binder os.
Frihed fra det, der holder os fanget.
Frihed fra undertrykkelse af enhver art,
Samt et nyt syn, så vi kan se Guds befriende virke i vores liv og hverdag.

Det er Jesu ”mission”. Det Gud ønsker for os og giver os gennem Jesu komme. Det er da vist intet mindre end et ”nådeår”. En ny begyndelse.

Alt dette er ikke langt borte eller engang ude i fremtiden. Det går i opfyldelse ”i dag”, forkynder Jesus os. Hans frihed er en mulighed allerede ”i dag”.

Må du opleve en glædelig adventstid, hvor friheden i Kristus bliver vores fælles erfaring – i dag.

Glædelig advent.

Liv - i fællesskab, fred og forsoning
Om Taizé i dag

Ovenstående er titlen på en ny bog om Taizé, oversat af min kone, Kirsten Ernen Beck i samarbejde med Dr. Theol., Professor em. Kirsten Nielsen. Det er blevet til en meget læseværdig bog.

Biskop Henrik Stubkjær skriver om bogen:
I denne samtale med lederen af Taizé-fællesskabet, broder Alois, handler det om liv og mening. Her præsenteres det kristne evangelium på en ligefrem måde, der i årtier har talt stærkt til millioner af unge fra hele verden.

Her kan vi danskere lære noget om sund spiritualitet. Her sprænges grænser mellem mennesker – og åbnes til forsoning, tillid og håb. Her udfordres vores præstationsræs og materialisme af bøn og enkelthed. Og her kan du hente frihed, glæde og håb, så du mærker, at du lever, og at fællesskabet er værd at kæmpe for.

Bogen er spændende, enkel og dog dyb. Den berører og beriger!
Henrik Stubkjær, Biskop over Viborg Stift, Formand for Danske Kirkers Råd.

Bogen kan købes overalt i butikkerne og på nettet.
En virkelig fortrinlig advents- og julegave.

 

Klik på billedet for at se stort format

 

 

Bog-præsentation
På onsdag d. 5.12. er Ådalen Retræte, Gl. Randersvej 400, 8920 Randers NV, værter ved en præsentation af bogen.

Her kan du også høre den meget opmuntrende beretning om, hvordan den blev oversat til dansk - med både modstand og medvind.

Læs hele invitationen Klik her
Velkommen til en inspirerende aften om enhed i en splittet verden.

Ønsker du, din kirke eller dit trosfællesskab et lignende besøg med inspiration fra Taizé-fællesskabet, så kontakt os gerne.

 

Retræter i 2018

I 2018 kan jeg tilbyde disse retræter:

12. til 23. januar: De åndelige øvelser i tre dele efter Ignatiansk mønster. Sammen med et team tilknyttet Ådalen retræte.
Hvis der er ledige pladser, er der også mulighed for Individuelt vejledt retræte.

9. til 11. marts: Weekendretræte, Tema: Kom og se, hør og smag. Sammen med Kirsten Ernen Beck.

11. til 16. marts: Individuelt vejledt retræte. Du kan vælge fra 2 til 5 dage.

15. til 18. april: Kreativ retræte. Sammen med Kirsten Ernen Beck og Birgit Elmon (Kreativ vejleder).

31. august til 11. september: De åndelige øvelser i tre dele efter Ignatiansk mønster. Sammen med et team tilknyttet Ådalen retræte.
Hvis der er ledige pladser, er der også mulighed for Individuelt vejledt retræte.

7. til 12. oktober: Individuelt vejledt retræte. Du kan vælge fra 2 til 5 dage.

9. til 11. november: Weekendretræte, Tema: Træd kun nærmere. Sammen med Kirsten Ernen Beck.

Du kan læse meget mere om de enkelte retræter, se priserne samt tilmelde dig på www.aadalenretraete.dk Velkommen

Sted: Ådalen Retræte: Gl. Viborgvej 400, 8920 Randers NV.
Tlf: 42 43 59 47

På Facebook, kan du løbende følge nyheder, begivenheder og artikler.

Til januar bl.a. om de fasteworkshops, der afholdes i en række folkekirker i hele Jylland og i Pilgrimshuset i Viborg.
God fornøjelse.

Du er velkommen til at besøge siden og klikke på "følger", så får du vist besked, når der er noget nyt.

Klik på @spiritualitetogaandeligvejledning

Jeg håber, at du må finde glæde og inspiration ved dette nyhedsbrev.

Du modtager denne mail, fordi du har tilmeldt dig på min hjemmeside eller har været tilmeldt en retræte.

Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyheder engang imellem, behøver du blot at skrive det til mig.

 

 

til forsiden: AandeligVejledning.dk